ORGANIC VALUE VINSMAGNING 2018

D. 9. november 2018 løb den økologiske italienske vinsmagnings-tour, Organic Value, af stablen i Valby, København.

Organic Value er et ambitiøst og innovativt internationalt projekt, der er opstået som følge af forbrugernes større efterspørgsel for økologiske vine produceret efter bæredygtige principper.

Den første udgave af denne spændende vinsmagnings-tour begyndte i den danske hovedstad og fortsætter herefter i de resterende skandinaviske hovedstæder i 2019. De besøgende i København var derfor de første i rækken til at nyde et stort udvalg af økologiske vine fra hele Italien skænket direkte af producenterne selv.

Smagningen fandt sted på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, som med sin moderne og urbane arkitektur var den perfekte location til dette innovative arrangement.

Under smagningen blev deltagerne budt på lækre, økologiske delikatesser til at komplementere de dejlige vine.

Arrangementet var åbent både for professionelle inden for vinsektoren og for det nysgerrige og vinglade publikum, som kunne deltage fra 16.30-20.00.

For yderligere information, og for at læse mere om projektet, besøg venligst Organic Values hjemmeside: www.organicvalue.it/en/

Det italienske Handelskammer vil gerne takke alle udstillere, gæster og samarbejdspartnere, som var med til at gøre arrangementet til en succes.