Marmomac 2018

Fra d. 26.-29. september 2018 løb den populære natural stone-messe ’Marmomac’ af stablen i Verona. Messen er den ledende inden for sit felt og tilbød et bredt spektrum af produkter, ideer og inspiration til professionelle og andre interesserede i branchen. Man kunne finde alt lige fra rå, ubearbejdede stentyper til færdige produkter, samt alt fra maskiner til den nyeste teknologi inden for arbejdet med natursten i arkitektur og design.

Marmomac kunne forrige år præsentere over 1600 udstillere fra 56 lande og havde ca. 68.000 besøgende fordelt på 147 nationer.   

I forbindelse med messen stod Det italienske Handelskammer i Danmark for rekruttering af en dansk delegation af indkøbere til at deltage i arrangementet.

Læs mere om Marmomac på messens hjemmeside: http://www.marmomac.com/en/