Incoming vin og olivenolie i Verona

I dagene 21. og 22. november 2018 fandt der en spændende incoming sted i Verona, der satte fokus på lokale producenter af vin og olivenolie. Der var være ca. 35 producenter til stede på arrangementet og i løbet af dagene fik deltagerne både mulighed for at møde en række virksomheder (B2B) og smage deres lækre vine, samt besøge nogle af vingårdene og se deres produktionsforhold.  

Det italienske Handelskammer i Danmark samarbejdede med Handelskammeret i Verona på at organisere arrangementet og rekruttere en delegation af skandinaviske indkøbere med til arrangementet. Formålet var at skabe nye samarbejdsmuligheder og støtte forretningsudviklingen mellem Danmark og Italien.

Det italienske Handelskammer takker Handelskammeret i Verona samt deltagerne for et godt samarbejde.