Discover Novara

I dagene 21.-25. maj 2018 løb det spændende arrangement ”Discover Novara” af stablen i Novara-området. Arrangementet, som var organiseret af E.V.A.E.T. (en del af Handelskammeret i Novara), bød blandt andet på B2B møder med lokale operatører i turistbranchen samt en række spændende aktiviteter. Blandt disse aktiviteter var en byrundtur i Novara, udflugter til områdets smukke søer og et besøg på Bogogno Golf Resort. Gennem besøg på en masse lækre restauranter, blev der også sat fokus på den gode mad og vin, som området tilbyder.

Arrangementets formål var at sætte fokus på denne del af Italien og give udenlandske tour operators mulighed for at se, hvad området har at byde på for turister. Det italienske Handelskammer i Danmark beskæftigede sig med at samle en delegation af skandinaviske operatører inden for turisme-branchen, som skulle deltage på arrangementet.