Carpi Fashion System - Incoming 2017

Byen Carpi er kendt for deres mange virksomheder i modesektoren og il Distretto Moda di Carpi (Modedistriktet i Carpi) er ikke blot det vigtigste i Italien, men også et af de få effektive i Europa.  

I forbindelse med projektet Carpi Fashion System, som skal promovere modevirksomheder i Carpi, stod Det italienske Handelskammer i Danmark for at finde og udvælge de skandinaviske agenter og indkøbere, til at deltage i et forretningsarrangement d. 28. og 29. november 2017 i Castello dei Pio i Carpi. Arrangementet blev organiseret af Promec, som er en virksomhed specialiseret i internationalisering af Handelskammeret i Modena og dets aktiviteter. 

I løbet af arrangementet mødtes de italienske virksomheder med de udvalgte udenlandske agenter og indkøbere til B2B møder, med det formål at præsentere deres efterårs-/vinterkollektioner 2018-19 og forår-/sommerkollektioner 2018, samt at skabe nye kontakter, som kan føre til nye samarbejds- og forretningsmuligheder. De individuelle møder blev fastlagt på baggrund af de udenlandske operatørers ønsker. 

Udover B2B møderne, havde indkøbere og agenter også muligheden for at besøge nogle af deltagende italienske virksomheder, hvis der var interesse for det.

Læs mere om Carpi Fashion System på hjemmesiden: https://www.carpifashionsystem.it/en/