Calice d’oro dell’Alto Piemonte i Novara

I dagene 13. og 14. marts 2018 fandt vin-eventet ”Calice d’oro dell’Alto Piemonte” sted i Novara, Piemonte. Arrangementet, som blev organiseret af Handelskammeret i Novara, havde til formål at vise de tilstedeværende europæiske operatører fra vinsektoren, hvilke vinskatte det piemontesiske territorium har at byde på.

Arrangementet løb af stablen d. 13. marts med en session af B2B møder på Museo Storico Etnografico della Bassa Valsesia. Den efterfølgende dag var der mulighed for at komme på virksomhedsbesøg hos nogle af producenterne.

Det italienske Handelskammer i Danmark beskæftigede sig med rekruttering og organisering af en delegation af danske indkøbere til at deltage i arrangementet, hvor de kunne møde mange spændende vinproducenter, som var nøje udvalgt af arrangørerne i Novara.

Kontakt venligst Handelskammeret for yderligere informationer om ovenstående arrangement.