13 marts

Calice d'oro dell'Alto Piemonte

I dagene 13. og 14. marts 2018 finder vin-eventet ”Calice d’oro dell’Alto Piemonte” sted i Novara, Piemonte. Arrangementet, som er organiseret af Handelskammeret i Novara, har til formål at vise de tilstedeværende europæiske operatører fra vinsektoren, hvilke vinskatte det piemontesiske territorium har at byde på.

Arrangementet løber af stablen d. 13. marts med en session af B2B møder på Museo Storico Etnografico della Bassa Valsesia. Den efterfølgende dag er der mulighed for at komme på virksomhedsbesøg hos nogle af producenterne.

Det italienske Handelskammer i Danmark beskæftiger sig med rekruttering og organisering af en delegation af danske indkøbere til at deltage i arrangementet, hvor de kan møde mange spændende vinproducenter, som er nøje udvalgt af arrangørerne i Novara.

Kontakt venligst Handelskammeret for yderligere informationer om ovenstående arrangement.