15 maj

Incoming Food&Beverage i Lombardiet

PROMOS Milano, som er en del af Handelskammeret i Milano, er arrangører af et spændende event indenfor sektoren FOOD&BEVERAGE, der løber af stablen fra d. 15.-17. maj 2018. Arrangementet finder sted i Lombardiet-regionen i det nordlige Italien, hvor deltagerne skal besøge lokale producenter i tre forskellige byer: Lodi, Mantova og Cremona.

I hver by er der planlagt en række B2B-sessions, hvor de lokale producenter skal møde de udenlandske indkøbere for at præsentere deres produkter. Blandt de udstillende italienske virksomheder er bl.a. producenter af ost, charcuteri, olie/eddike, chokolade, kaffe, øl, vin og meget andet. Formålet med arrangementet er at skabe større fokus på produkterne i lokalområdet og dermed på sigt øge eksporten af disse til udlandet.

Det italienske Handelskammer i Danmark står for at finde og kontakte danske virksomheder, for hvem arrangementet kan være interessant og som kan have lyst til at udforske de muligheder, som regionen og de lokale byer byder på.

Kontakt gerne Handelskammeret for spørgsmål ang. dette event.