21 maj

Discover Novara

I dagene 21.-25. maj 2018 løber det spændende arrangement ”Discover Novara” af stablen i Novara-området. Arrangementet, som er organiseret af E.V.A.E.T. (en del af Handelskammeret i Novara), byder blandt andet på B2B møder med lokale operatører i turistbranchen samt en række spændende aktiviteter. Blandt disse aktiviteter er en byrundtur i Novara, udflugter til områdets smukke søer og et besøg på Bogogno Golf Resort. Gennem besøg på en masse lækre restauranter, bliver der også sat fokus på den gode mad og vin, som området tilbyder.

Arrangementets formål er at sætte fokus på denne del af Italien og give udenlandske tour operators mulighed for at se, hvad området har at byde på for turister. Det italienske Handelskammer i Danmark beskæftiger sig med at samle en delegation af skandinaviske operatører inden for turisme-branchen, som skal deltage på arrangementet.  

Tilmeldingen er stadig åben, så hvis arrangementet kunne have interesse eller hvis du ønsker at vide mere, så kontakt gerne Handelskammeret for flere informationer.