09 februar

Buy Wine 2018 Firenze

I 2018 finder den 8. udgave af ”Buy Wine” sted i Firenze. Arrangementet, der er det kommercielt største for vinsektoren i Toscana, slår dørene op d. 9. og 10. februar til et sandt vinmekka med over 200 forskellige toskanske vinproducenter, som vil blive besøgt af hundredvis af internationale indkøbere fra fem forskellige kontinenter. Arrangementet er organiseret af Regione Firenze i samarbejde med PromoFirenze, som er en del af Handelskammeret i Firenze. 

Det italienske Handelskammer i Danmark er i gang med at finde skandinaviske indkøbere, som er interesserede i at deltage i ”Buy Wine”. De deltagende indkøbere får mulighed for at skabe kontakt til de vigtigste vinproducenter i Toscana gennem B2B møder, som finder sted i det storslåede Fortezza da Basso i Firenzes centrum. Derudover er der også mulighed for at deltage i en Educational Tour til de toskanske vinmarker. 

Kontakt gerne Handelskammeret ved interesse eller for yderligere information, eller tag et kig på hjemmesiden http://www.buy-wine.it/.